Kreativ marketingmedarbejder

Kreativ marketingmedarbejder til Idealcombi A/S i Hurup Thy

 

Er du en dygtig kommunikator med stærke kompetencer inden for sociale medier og digitalt indhold? Kan du jonglere med mange forskelligartede opgaver og trives i et dynamisk miljø? Så er du måske vores nye marketingmedarbejder til hovedkontoret i Hurup Thy.

 

Om stillingen

Som marketingmedarbejder hos Idealcombi A/S bliver du en del af vores danske marketingteam, som understøtter salget både i Danmark og på vores eksportmarkeder. Du vil få reference til vores Salgs- og Marketingdirektør og i det daglige arbejde tæt sammen med dine marketingkollegaer omkring en bred vifte af opgaver.

Du bliver en central del af vores marketingafdeling, der er ansvarlig for markedsføring på tværs af vores lokationer i Hurup, Aarhus og København, med særligt fokus på digitalt indhold, sociale medier og koordinering af referenceprojekter i Jylland.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside med fokus på SEO
  • Implementering af tekniske rettelser til web og brochurer fra udviklingsafdelingen
  • Samarbejde mellem udvikling/marketing omkring produktlanceringer, opdatering af tegningsmateriale mm.
  • Produktion og publicering af indhold til sociale mediekanaler (Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube) 
  • Grafisk opsætning og vedligeholdelse af marketing- og salgsmaterialer (trykt og digitalt) 
  • Udarbejdelse af materiale til salgs- og marketingkampagner
  • Deltagelse i planlægning og markedsføring af messer og events
  • Koordinering med salg og eksterne samarbejdspartnere omkring referenceprojekter i Jylland
  • Analyse og rapportering af marketingindsatser
  • Samarbejde med vores engelske marketingafdeling

 

Faglige kompetencer

  • Generel forståelse for disciplinerne inden for online marketing
  • Erfaring med organisk markedsføring via forskellige sociale mediekanaler
  • Rutineret tekstforfatter der forstår at formidle budskaber til forskellige målgrupper og medier – gerne med SEO-erfaring
  • Taler, læser og skriver dansk på højt niveau samt gode engelskkundskaber
  • Gerne bruger af Adobe Creative Suite (InDesign, Photoshop), Canva, WordPress og Microsoft Office
  • En relevant uddannelse inden for markedsføring og/eller kommunikation

 

Personlige kompetencer

  • Arbejder ihærdigt og trives med en bred vifte af forskellige opgaver
  • Struktureret - har styr på opgaverne og kender sine deadlines
  • Et godt humør og evner at give både kolleger, kunder og samarbejdspartnere den bedste service
  • Fleksibel, omstillingsparat og med stærke samarbejdsevner
  • Administrativt stærk og detaljeorienteret
  • Proaktiv og initiativrig

 

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag sammen med positive, motiverede og dygtige kollegaer
  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde vægtes højt
  • En fast stilling med faglige og personlige udfordringer
  • Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsordning

 

Arbejdssted

IDEALCOMBI A/S, Hovedkontor, Nørre Allé 51, 7760 Hurup Thy

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 8. juni. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og indkalder derfor løbende til samtale. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgs- og Marketingdirektør Claus Winther på tlf. 20128015, e-mail cwl@idealcombi.dk eller HR Business Partner Daniel Dinnsen på tlf. 23462414, mail dad@idealcombi.dk.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Om Idealcombi:
Idealcombi har, siden det første vindue blev fremstillet i 1973, haft domicil i Thy, og hovedsædet i Hurup rummer i dag 100.000 m2 til produktion og administration med mere end 500 ansatte. Herfra har Idealcombi gennem mere end 50 år fremstillet vinduer og yderdøre i høj kvalitet. Innovation er et grundlæggende omdrejningspunkt i virksomheden, og man stræber kontinuerligt og målrettet efter at være først, når det gælder udvikling af vinduer og døre til nutidens og fremtidens behov – væsentligste parametre er design, funktion, energiforbrug og optimal miljøvenlig produktion, hvor hver eneste medarbejders kompetencer er en afgørende faktor.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Claus Winther Salg- & Marketingdirektør +4520128015
Frist:
Lokation: Hurup Thy
Jobområde: Marketing
Stillingstype: Fuldtid