Idealcombi søger indkøbselev

Indkøbselev

Vil du være en del af et dynamisk team og udfolde dit købmandstalent hos en af Danmarks førende producenter af vinduer og døre?


Hos Idealcombi A/S i Hurup får du muligheden for en 2-årig uddannelse i vores indkøbskontor, hvor vi deler dine ambitiøse mål og ønsker for fremtiden.

 

Jobbet:

I vores indkøbsafdeling vil du blive en del af et passioneret team af indkøbere, der konstant stræber efter at optimere forsyningskæder til glæde for både vores produktion og vores kunder. Dine primære arbejdsredskaber vil være IT og telefon, og du vil deltage i optimeringsarbejdet gennem Lean-metoder, herunder forhandlinger med leverandører både nationalt og internationalt.

Dette kræver gode samarbejdsevner på tværs af alle niveauer samt en solid forståelse for både sprog og tal.

 

Din profil:

  • Du har en HHX- eller EUX-eksamen med gode resultater.
  • Stabilitet, selvstændighed, IT-færdigheder og en udadvendt personlighed forventes.
  • Du bevarer et positivt humør og et klart overblik i en travl og hektisk hverdag og trives under høje forventninger til dit arbejde.
  • Du kan begå dig på engelsk 

 

Vi tilbyder:

En spændende og personligt udfordrende uddannelse på et højt fagligt niveau. 

Et struktureret uddannelsesforløb hvor vi tager hånd om din oplæring og hjælper dig til at blive klædt på til det fremtidige arbejdsmarked.

En interessant hverdag sammen med positive, motiverede og dygtige kollegaer. 

Et uformelt og åbent arbejdsmiljø i gode rammer med ambition, teamwork, ansvarlighed, ærlighed og performance i højsædet

At blive en integreret del af vores indkøbsafdeling, der sigter efter at opnå de mest effektive forsyningskæder i vores industri.

 

Yderligere information: 

Du kan læse mere om os på www.idealcombi.dk 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Jørgen Bonderup på telefon 40180929 eller mail jbo@idealcombi.dk.

 

Ansøgningsfrist 29. juni 2025, vi evaluerer løbende ansøgninger – og kalder også løbende til samtaler.

Opstart: August 2025.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere fra dig.

 

Idealcombi har, siden det første vindue blev fremstillet i 1973, haft domicil i Thy, og hovedsædet i Hurup rummer i dag 100.000 m2 til produktion og administration med mere end 500 ansatte. Herfra har Idealcombi gennem mere end 50 år fremstillet vinduer og yderdøre i høj kvalitet. Innovation er et grundlæggende omdrejningspunkt i virksomheden, og man stræber kontinuerligt og målrettet efter at være først, når det gælder udvikling af vinduer og døre til nutidens og fremtidens behov – væsentligste parametre er design, funktion, energiforbrug og optimal miljøvenlig produktion, hvor hver eneste medarbejders kompetencer er en afgørende faktor.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Jørgen Bonderup Indkøbschef +454018 0929
Frist:
Lokation: Hurup Thy
Jobområde: Kontor
Stillingstype: Elev